Siemens Gamesa Renewable Energy

Medvind på det globale vindmøllemarked

Et stærkt samarbejde over hele verden


Siemens Gamesa Renewable Energy er en af de helt store spillere på det globale vindmøllemarked. Tyske Siemens AG købte i 2004 det tidligere Bonus Energy A/S i Brande og har gennem årene øget aktiviteterne betydeligt, så Siemens i dag indtager rollen som verdens største producent af havvindmøller.

På verdensplan har Siemens Wind Power (Siemens Gamesa Renewable Energy) omkring 27.000 medarbejdere, hvoraf omkring 7.000 medarbejdere er ansat i Danmark. i hovedsædet i Brande eller på virksomhedens vindmøllefabrikker i henholdsvis Aalborg og Brande. Koncernen omsætter årligt for et tocifret milliardbeløb og gennem årene har virksomheden produceret over 8.000 vindmøller.

Niebuhr Gears har været samarbejdspartner med Siemens gennem alle årene og en fast leverandør af tandhjul til vindmøllernes krøjesystem. Niebuhr Gears leverer således tandhjul til Siemens nacellefabrikker i hele verden.

I 2008 etablerede Niebuhr Gears en fabrik i Kina for at kunne betjene Siemens (og Vestas) på det globale marked. Fabrikken er det synlige bevis på, at vindmøller er en global industri, hvor det i høj grad handler om at optimere logistikken og ”nærhed” til markedet – uden at gå på kompromis med produktkvaliteten.

I al jysk beskedenhed har Niebuhr Gears præsteret en næsten fejlfri produktion til Siemens gennem alle årene – og en veldokumenteret, kvalitetsorienteret og meget højeffektiv produktion efter LEAN-principperne er en af hemmelighederne bag den høje succesrate.

Læs mere om Siemens Gamesa Renewable Energy her.

Del denne case

keyboard_arrow_up